|
Navn : Beta
Race : Sarplaninac
Alder : ?
Køn : Tæve
|
Skrevet:
18-okt 2005
|
|
En robust, velproportioneret hund med rigelig knoglekraft,
godt over middelstørrelse og med tyk og ret grov lang pels,
der understreger den kompakte bygning. Den har en stærk konstitution,
et ligevægtigt væsen og godt temperament. Den er pålidelig
og beskyttende, men ikke bidsk. Ubestikkelig og hengiven over for
sin herre.
Proportioner:Kropslængden er en smule større end skulderhøjden,
for hanner 8 til 10% for tæver 10 til 12%
Hoved: Af størrelse proportioneret efter kroppen. Dets totale
længde måler ca. 25 cm, hvad der svarer til 40% af skulderhøjden.
Skallen er en smule længere end næsepartiet (forholdet
ca. 57 til 43) og har en let konveks overlinie. Næseryggen er
lige. Skallen og næseryggens overlinier er konvergerende.
Skallen er bred med godt markeret pandepandefure set fra siden, og
set fra oven er skallen lidt konveks og afrundet. Øjenbrynsbulerne
er kun let markerede, og nakkeknuden ses ikke. Næsen er bred
og sort. Næsepartiet er kortere end skallen, bred og dyb ved
basis og let aftagende mod næsen. Næseryggen er lige og
bred. Set fra siden begynder underkæben med en bue og fortsætter
i en lige linie, der ikke er parallel med næseryggen. Læberne
er moderat tykke og stramme. Overlæben hænger kun en smule
ud over underlæben. Mundvigene er tørre, og uden antydning
af løshed. Saksebid med fuldt tandsæt. |
Øjne:
Er mandelformede , hverken store eller dybtliggende, mørke-
eller lysebrune farve, med et roligt, men gennemtrængende blik,
som aldrig må virke frygtsomt. Øjenrandene og den synlige
bindehud skal være sorte.
Ører:
Ansat i en linie der går fra næsespidsen gennem inderste
øjenkrog, eller lidt lavere. De er V-formede og hængende,
idet de bæres tæt ind til hovedet, og er beklædt
med et kort tæt hårlag.
Hals:
Den øverste del af halses overlinie er enten let buet eller
lige. Strubelinien er lige. Halsen er middellang, men på grund
af den lange tykke pels virker den kortere end den egentlig er. Halsen
er bred, dyb og muskuløs og går blødt over i hoved
og skuldre. Halsen bæres et smule over ryglinien. Huden er stram,
uden løs hud ved struben. Pelsen er tæt, lang og grov
med en markeret med en pelskrave ved overgangen til hovedet (nakken),
som får især halsen bredde og dybde til at se større
ud.
Krop: |
 |
Overlinien er vandret eller let faldende mod krydset.
Hos hunde, der er opdrættet i bjergegnene tillades at krydset
ligger en smule højere end manken, men det er ikke noget ønskeligt
træk. Kroppens totale længde er en smule større
end skulderhøjden. Manken er moderat udviklet og bred. Forbindelsen
med halsen er kraftfuld, og overgangen er næsten umærkelig.
Ryggen er lige og bred, ikke for lang. Lænden er kortere, bred
og muskuløs. Krydset er middellangt, skråtliggende, og
meget muskuløst. Brystet er dybt, således at underbrystet
går ned til albuerne. Af middellængde, med let hvælvede
ribben. Forbrystet er bredt og muskuløst. Brystomfanget skal
måle mindst 20% mere end skulderhøjden. Bugen er stram
og muskuløs. Underlinien stiger blødt bagud. Flankerne
er ret korte og tydeligt afsat fra brystkassen.
Hale:
Halen er lang og når mindst til haselejdet. Krydsets faldende
overlinie går gradvist og jævnt over i halen. Halen er
kraftig ved roden og aftagende i tykkelse mod halespidsen, med behæng
på undersiden. Den bæres i en let sabelformet bue. Når
hunden er i affekt, fremhæves buen, og halen kan løftes
højere end ryglinien.
Lemmer:
Generelt: Forbenene er lige og velproportionerede i forhold til kroppen.
Albuerne er placeret i en højde af ca. 55% af skulderhøjden.
Forpartens enkelte dele er passende proportioneret efter hinanden
og kroppen. Skuldrene er ganske lange og brede, flade og skråtliggende,
så de danner en vinkel på 55° mod vandret. Overarmen
er mere skråtliggende end skulderbladet og danner en vinkel
på 55° mod vandret. Dens vinkel mod underarmen er 145°.
albueledet er bredt, hverken ind- eller udaddrejet, og holdes netop
fri af brystkassen. Underarmen er lige, med rigelig knoglekraft og
veludviklede muskler. Bagsiden er behængt med pels. Mellemhånden
er bred og stærk, let skråtstillet. Set bagfra er bagbenene
lige og noget bredere stillet end forbenene. Set fra siden er de ligeledes
velstillede og ret velvinklede. Overlåret er meget muskuløst
og afrundet, og skråtstillet i en vinkel svarende til skulderbladet.
Knæet er noget mindre vinklet end skulderleddet (ca. 125°)
kraftigt og bredt. Underlåret er skråtstillet og kraftigt,
med lange muskler og meget busket behæng. Haseleddet er bredt,
med en ret åben vinkel (ca. 130 °) mellemfoden er mindre
skråtstillet end mellemhånden. Vildtklør optræder
sjældent og bør fjernes. |
|