|
Navn : ?
Race : Papillon
Alder : ?
Køn : ?
|
Skrevet:
d. 16-okt 2004
|
|
| PAPILLON...en lille hund med alle en stor hunds kvaliteter.
Den er glad, hengiven, venlig, intelligent, meget lærenem , vågen
og vagtsom, ...men mest af alt TROFAST. Godt selskab for både ung
og ældre. Det er en elegant hund |
| med silkeblød pels, let at pleje. Man skal bare bruge
kam og børste ca. 1 gang om ugen. Den "lugter" ikke, da dens pels
indeholder meget lidt olie, og den derfor heller ikke efterlader fedtede
pletter, hvor den har ligget. Den stammer fra Frankrig og kom til
DK i 1956. Navnet har den på grund af sine store og letbevægelige
ører, der hurtigt skifter position ved den mindste lyd, hvilket gør
hunden dansende let og elegant som en |
 |
| sommerfugl. Efter standarden er den omkring 28-30 cm
i skulderhøjde. Den findes i varierende størrelser, og hvor der er
børn i huset, bør man nok vælge en lidt mere robust type, der som
voksen vejer omkring 4-6kg. De mindre typer, der findes helt ned til
1500g, er kærlige og ideelle livsledsagere for v oksne og lidt ældre
mennesker - lette at tage med sig overalt, men måske lidt for "skrøbelige"
for mindre børn. Den føler sig tilpas både på landet og i en bylejlighed,
og den er nem at rejse med, da den sjældent bliver køresyg, glad og
altid interesseret i nye omgivelser. Altid tilfreds med at være dér,
hvor dens familie er. Intelligent som den er, er det en fryd at lydighedstræne
den... Det er en hund, der kun tager en lille plads i dit hjem, men
en stor plads i dit hjerte! Den vil elske og beskytte sin ejer og
sine "egne", så længe den lever! |
|