|
Navn : ?
Race : Kinesisk Hårløs
Alder : ?
Køn : ?
|
Skrevet:
d. 28-maj 2005
|
|
| En Chinese Crested kaldes også for en Kinesisk Hårløs.
Det er en hunderace som ikke er fremavlet af mennesker og derfor kaldes
det også for en urhund. De kan spores mere end 3000 år tilbage i historien.
Der er 2 typer af denne race. Deer-typen, som er myndeagtig, letbygget
og finlemmet og Cobby-typen, som er kraftigere i krop og knoglebygning.
Idealhøjden (skulderhøjden) er for tæver 23-30 cm og for hanner 28-33
cm og vægten bør ikke overstige 5 1/2 kg. Chinese Crested findes i
2 varianter, der fødes i de samme kuld. Den |
| hårløse, kun med hår på hoved (crest), hale og poter,
og Powder Puffen ("pudderkvast") med pels, der "falder som et blødt
slør omkring hunden". Powder Puffen kaldes også for "mini Afghansk
Mynde". Det er en selskabshund som knytter sig meget tæt til sin familie.
Den er følsom og må aldrig behandles hårdt. Det vil den for evigt
huske dig for!. I reglen er det en meget legesyg hund. Nogle Chinese
Crested kan være reserveret overfor fremmede , mens andre elsker at
hilse på nye mennesker (og hunde). Hvis man opdrager sin hund godt
og ikke pylrer om den, |
 |
| så er det absolut ingen sky hund. Når en Chinese Crested
selv vil, er den meget dygtig til agility. Den er en rigtig god springer.
Lydighed lærer den også nemt, dog iblandet en god portion stædighed.
Den er meget dygtig til at "danse" og gå på to ben. Et andet særkende
ved racen er de lange "hare-poter". Smalle og meget lange, med særlig
lange tå-knogler mellem leddene, især på forpoterne. På den måde kan
den nærmest "omfavne" og holde ting, og næsten som en abe klatre over
et hegn. Noget de fleste Chinese Crested HADER er kulde(de hårløse
i hvert fald) og de eeeelsker at ligge og sole sig. Man skal derfor
huske at pleje sin hunds hud, som man ville pleje sin egen. Dvs. at
man smører solcreme på hunden, hvis man skal være udendørs det meste
af en dag og efter hvert bad kommer man fugtighedslotion på. Om vinteren
vil en Chinese Crested (hårløse varian t) elske at få en frakke på.
Men det er ikke noget krav, man kan godt vænne sin hårløse til at
kunne klare det danske vintervejr. Alt i alt er det en meget skøn
race, som finder på mange sjove ting. De er altid fulde af spilopper.
Samtidigt kan de sagtens være rolige, hvis dette påkræves. Det er
en meget nem race at have med at gøre. De får ikke lopper, fælder
ikke og det er meget begrænset med ekstra rengøring, når man har en
Chinese Crested i huset, i forhold til så mange andre racer. Chinese
Crested har ingen racetypiske sygdomme som sådan og er faktisk ikke
sarte, som nogen ellers kunne tro. Nogle mener at den kan tåles af
allergikere (selv varianten Powder Puff med masser af hår). Faktisk
mente man i gamle dage, at Chinese Crested kunne mildne sygdomme som
Astma. |
|