|
Navn : Stella
Race : Schæfer og Rottweiler
Alder : 1 år
Køn : Tæve
|
Skrevet:
d. 31-maj 2005
|
|
| Vores 1 år gamle og 37 kg. tunge hund Stella er en blanding
mellem en langhåret schäefer (far) og en Rottweiler (mor), når vi
fortæller det, siger folk tit, "hvordan tør I det er jo som at blande
krudt og dynamit", men faktisk har vi kun positive oplevelser med
Stella, hun er utrolig lærenem, intelligent, legesyg, kærlig, trofast,
opmærksom. Men kan også være svær at holde i |
| snoren, når der kommer andre hunde på vores vej, hun
vil så gerne lege og så hopper hun op og ned som en kænguru og gør
af glæde, så vi arbejder meget på at sidde pænt på plads indtil den
anden hund er forbi, det kan være svært når man nu så gerne vil hilse
på. Tilgengæld kan Stella sagtens løbe fri i trafikken, hun går aldrig
over vejen før hun får lov og løber aldrig længere end at hun altid
kan se sin "mor" eller "far", hun er utrolig legesyg, kan lege med
pinde i en uendelighed og finder altid en pind som hun gladeligt går
med i munden flere km. for den SKAL bare med |
 |
| hjem..... Stella er ualmindelig op mærksom på alle lyde/bevægelser
omkring sig, man ser hende tit sidde med hovedet på skrå fordi hun
har hørt eller set et eller andet, måske i fjernsynet, for det kigger
hun rigtig meget på. Af og til hvis vi møder et eller andet nyt på
vores tur, det kan være et stykke svævende plastik, en havenisse e.l.
kan Stella godt blive nervøs. så hun ikke tør gå forbi og vi må vise
hende at det altså ikke er noget farligt. Heldigvis gør hun sjældent
trods denne opmærksomhed på lyde. Et minus ved Stella er hendes iver
efter at hjælpe med at grave og beskærer buske i haven, det er som
om at alt hvad hun har set vi gør i haven, kan hun da godt lige hjælpe
lidt med, f.eks. er det rigtig sjovt at grave kartoflerne op og bide
lidt i dem, så vi er begyndt at lade hende blive i huset mens vi ordner
haven, ellers vil der hurtigt være ødelagte træer og buske over det
hele. Men alt i alt en dejlig hund, som elsker sin familie og sin
"storebror" Rico (vores 7 år gamle Tervueren) |
|